Strat build

Jeg har en Fender US Jeff Beck Signature krop og en Fender US Eric Johnson neck. Og kombinationen spiller ikke ud af boksen for mig, men jeg må også indrømme, at jeg ikke er ekspert.

Eftersom JB kroppen er contoured, så har jeg fået guitartech Åke Nathorst til at bore et ekstra hul i halsen, så den passer til kroppen, og Åke har efterfølgende monteret halsen. Den har jeg så efterfølgende haft af et par gange i aftes for at se, om jeg kunne se noget, der drillede, men det ser ikke umiddelbart sådan ud.

EJ halsen ligger lidt højt i forhold til JB kroppen, synes jeg, og strengene ligger helt tæt på båndene hele vejen ned, også med fuldt sæt strenge på.

Umiddelbart ser hals samlingen helt plan ud i forhold til kroppen. Skruerne er skruet godt ind.

Jeg har fået at vide, at standardhøjde for en US halslomme er 16 mm, og det synes jeg umiddelbart passer. Halsen er også de 25 mm høj, som jeg har fået at vide er standard for den del.

Jeg synes, at halsen ser ret straight ud, så jeg har ikke tænkt i trussrod justeringer endnu.

Jeg satte et sæt strenge på og stemte op for at se, om det gjorde en forskel. Jeg prøvede lidt forskelligt af mht. justering af bro (fjedre, skrue den længere ind/ud osv.), og det gjorde ikke rigtigt nok.

Min umiddelbare første indskyldelse er at få en vurdering af, om hals og krop fra starten af måske ikke lige er et perfekt match uden modifikationer.

Egne billeder af samling

Billeder af halsen fra Ebay annonce

Billeder af kroppen fra Ebay annonce